Pandemien er så småt ved at løsne sit tag i vores hverdag. Det til trods, vil det være en underdrivelse at sige, at virussen “blot” har ændret hverdagen en smule for os alle. For den har medført en række enorme økonomiske og langsigtede konsekvenser for enkeltpersoner, virksomheder og vores samfund som helhed.
Størstedelen af Nordens arbejdsstyrke har beholdt sit arbejde, men har måtte se sig nødsaget til at reducere sine udgifter. Det er derfor et paradoks, at den værste recession i et århundrede har efterladt et flertal af husstande med en sundere økonomi.
Økonomisk ulighed fremskyndet
En af de tydelige tendenser vedrørende analysen af det nordiske inkassomarked er, at de økonomiske konsekvenser af pandemien har fremskyndet den økonomisk ulighed mellem forskellige indkomstgrupper.
Personer med en lavere indkomst er i højere grad blevet ramt af indkomsttab og arbejdsløshed som følge af restriktionerne. På den anden side har den akademiske arbejdsstyrke været i stand til at beholde deres job, i og med at de blandt andet har kunnet arbejde hjemmefra.
Det har betydet større forskelle i de økonomiske råderum de to grupper imellem.
Adfærdsændringer og færre inkassosager
Antallet af inkassosager i de nordiske lande fladt næsten umiddelbart efter, at pandemien ramte. Det kan virke selvmodsigende, at udfordringerne med dårlige betalere falder samtidig med et pludseligt fald i det økonomiske råderum og stigende arbejdsløshed, da kredittab har det med at stige, når økonomien skrumper.
Årsagen til pludseligt kredittab skyldes ændringer i forbrugsmønstrene, betalingsstandsning, ubetalt gæld og statslig økonomisk regulering.
En sund økonomi er vigtigere end nogensinde
Vores samfund er så småt ved at komme på ret køl igen, men det er endnu for tidligt at konkludere, hvordan pandemien kommer til at påvirke det økonomiske billede på lang sigt. Dog forventes det, at de nordiske lande før eller siden vil vende tilbage til en ny normal.
De mange restriktioner er mere eller mindre blevet sløjfet, og hovedopgaven bliver nu at hjælpe dem, det har lidt størst økonomisk overlast. Og så er der enighed om blandt økonomiske eksperter, at en privatøkonomi i balance bliver vigtigere end nogensinde.
Det nordiske overblik
Antallet af inkassosager er som nævnt tidligere faldet i de nordiske lande. Og det kan virke kontraintuitivt sammenholdt med stagneringen af det økonomiske forbrug. Der tales om to hovedårsager bag faldet i inkassosager.
For det første blev der tilbudt betalingsstandsning på relativt store lån til eksempelvis bolig, kredit, kort og bil. For det andet holdt mange kreditorer igen med at sende ubetalte regninger til inkasso.
Stigningen i arbejdsløsheden var koncentreret omkring jobs med lav indkomst. Derfor varierer indkomsttabet fra de enkelte husholdninger med lav indkomst. En stigning i mindre inkassokrav i løbet af den nærmeste fremtid ligner dermed et sandsynligt scenarie for fremtiden.
Husholdninger med en lav indkomst er mere tilbøjelige til at misligholde regninger relateret til daglige udgifter, såsom el- og telefonregninger. Husstande med mellem- og høje indkomster har tendens til at misligholde større økonomiske forpligtelser, såsom billån og lån i banken.
Den stigende ulighed i indkomst kan føre til, at færre er i stand til at overholde de mindre økonomiske forpligtelser. Det modsatte vil være tilfældet med de større økonomiske forpligtelser.
Den danske vinkel
I Danmark var tilfældet, at et flertal af de danske husstande beholdt deres job og dermed deres indkomst under pandemien. Uændret indkomst og mindre forbrug fører til større besparelser, og en mere robust økonomi reducerer betalingsproblemer.
Se her liste over markedsførende danske inkassovirksomheder:
- AirHelp Denmark ApS, Frederiksberg C
- AL Finans A/S, København SV
- Alektum A/S, Aarhus C
- Alm. Brand PIA A/S, København Ø
- Astreae IVS, Næstved
- Euroincasso ApS, Vejle
- Camden Inkasso ApS, Odder
- Collectia CMS A/S, Brøndby
Faldet i inkassosager er sket gradvist i løbet af pandemien. I en normal recession ville man kalde det et paradoks, at der er færre sager om betalingsproblemer samtidig med en stigning i arbejdsløsheden.
Den stærke danske velfærdsmodel krydret med økonomisk håndsrækning fra staten har dog betydet, at det økonomiske råderum i de forskellige husstande generelt set er vokset.