Boligpriserne er steget markant inden for de seneste år, og særligt under pandemien har de taget et næsten lodret hop opad. Priserne på de forskellige boligtyper stiger stadig stødt, mens antallet af boliger i udbud på samme tid falder.
Læs med i denne artikel og find ud af, hvad det kan have af betydning for dig som boligejer, køber og samfundet som helhed.
Hvad er sammenhængen mellem udbud og udbudspris?
Som nævnt stiger boligpriserne samtidig med, at antallet af boliger til salg falder. På en graf ville de to områders udvikling krydse hinanden, og det er hele pointen med udbud og efterspørgsel: Stiger udbuddet, falder efterspørgslen og ligeledes udbudsprisen. I dette tilfælde er udbuddet faldet, fordi flere boligejere holder på deres boliger. Dette har betydet, at priserne og efterspørgslen er steget.
Teknisk set ville du som boligejer kunne sælge nu med stor gevinst – men du skal samtidig finde et nyt sted at bo, og hvis alt andet også er dyrt, hvad gør man så? Nogle mener, vi er på vej ind i en ny boligboble, så de sælger og finder en midlertidig lejebolig. Er deres forudsigelser sande, kan det ende med at blive deres livs handel, men også på boligmarkedet kan man være uheldig.
Vi ved ikke, hvordan fremtiden ser ud; boligpriserne kan for så vidt blive ved med at stige. Dog er der nogle tegn på, at de falder snart.
Lignende tendenser fra seneste boligboble
I 2007 sprang den sidste boligboble. Den havde arnested i USA, og kom til verden pga. nogle risikable investeringsinstrumenter kaldet sub-prime lån. Ikke desto mindre ses lighedstegn i statistikkerne i tiden op til og efter krisen. Boligpriserne steg betydeligt, til boblen sprang i 2007, hvorefter de dalede stødt til og med 2014. Igen i 2016 begyndte priserne at stige, og under pandemien har de taget et kæmpe hop opad. Ifølge Dansk Boligforsikrings statistik nærmer de sig hastigt prisniveauet fra 2007.
En boble er blandt andet afhængig af det, befolkningen tænker og tror på: Hvis folk tror, boligpriserne bliver ved med at stige, er der ingen grund til at sælge endnu, fordi boligejerne jo kan vente og dermed tjene endnu flere penge. Lige så snart usikkerheden indtræder, og folk bliver bange for, at priserne er på vej ned igen, vil de begynde at sælge.
Det samme er set før – blandt andet med kryptovalutaen Bitcoin, men denne er i langt højere grad styret af udbud og efterspørgsel, da det er et fuldstændig ureguleret investeringsinstrument. Boligmarkedet er derimod reguleret af lovgivning, så dette kan i højere grad påvirkes og stabiliseres af eksterne kræfter. Kigger man mere på Dansk Boligforsikrings statistik og tal, kan man også se, at priserne er ved at nå det samme niveau som ved krisens startpunkt, samtidig med at udbuddet af boliger også er på sit laveste i 13 år – ligesom det var op til finanskrisen i 2007.
Den ekstraordinære mellemregning: COVID-19
Uanset hvor meget situationen end måtte ligne finanskrisens optakt i 00’erne, skal man være opmærksom på, at der denne gang er en helt særlig faktor, som skal med i mellemregningen: corona. Der har før været epidemier og pandemier, men ingen i nyere tid har haft så omsiggribende virkninger, som coronakrisen. En stor del af boligejernes ræsonnement for ikke at sælge, bør altså tilskrives denne ekstraordinære situation.
Så lige meget hvor sammenlignelige statistikkerne end måtte være, kan man ikke med sikkerhed sige, om Danmark er på vej ind i en ny finanskrise eller boligboble. De økonomiske kræfter er komplekse, og de påvirker hinanden i et enormt indviklet samspil, så man kan kun gisne om fremtiden.
Vil man læse mere, kan man med fordel se på Dansk Boligforsikrings statistik på området.