Tigerens Rede er et center for meditation og spirituel undervisning beliggende i Gedved i Østjylland. På Tigerens Rede tilbydes undervisning i avanceret meditation, tantra og selvudvikling. Tigerens Redes bygninger rummer en stor meditationssal, et mindre undervisningsrum samt gode faciliteter med et stort spiseområde, køkken, stue og mindre arbejdsrum. Stedet åbnede i 1988 i mindre form og blev i 2010 udvidet under en større udbygning.
Anne Sophie Jørgensen er Tigerens Redes centerets leder og spirituelle lærer. Hendes tilgang til spirituel undervisning er nytænkende med vægt på, at avanceret meditation og bevidsthedsarbejde skal kunne forenes med et almindeligt, moderne hverdagsliv. Hun sætter især fokus på en høj grad af selvansvarlighed, hvor man som menneske skal tage ansvar for alt, hvad man rummer. På den måde vil en udviklingsproces på Tigerens Rede føre til en større bevidsthed i den enkelte.
Tigerens Rede ApS
Bygningerne på Tigerens Redes grund ejes af et anpartsselskab, Tigerens Rede ApS. Anparterne i anpartsselskabet ejes af en større gruppe af anpartshavere med tilknytning til stedet – herunder daglig leder Anne Sophie Jørgensen. Hendes personlige undervisningsvirksomhed Tigerens Rede v/Anne Sophie Jørgensen lejer bygningerne af Tigerens Rede ApS, og når andre undervisere og undervisningsfællesskaber afholder kurser og workshops på Tigerens Rede, lejer de lokalerne af hende.
Undervisningen på Tigerens Rede
Undervisningen på stedet tilbyder bæredygtige løsninger på de udfordringer, vi står overfor i denne tid. I en polariseret verden med mange konflikter beskriver Anne Sophie Jørgensen ligeværd som en kollektiv opgave. Mennesker skal lære at give plads til andre og forstå, at andre har lige så meget ret til at være i verden som en selv. Denne indstilling forudsætter et mere bevidst arbejde med egoet og en villighed til at slippe egoets trang til at fokusere udelukkende på sig selv. Meningen er ikke, at vi skal ind i en skrabet, asketisk tilværelse, men at vi i stedet skal få bedre fat i de ting, som nærer os på et dybt plan: væren, natur, meditation og en ægte kontakt til andre mennesker. Et sådan mere spirituelt og også upersonligt perspektiv vil kunne skabe fornyelse i forhold til de store aktuelle, globale kriser.
Anne Sophie Jørgensen underviser ud fra sin meditative kilde med rødder i såvel den kristne som i den buddhistiske essens. Hun oversætter denne essen ind i den tid, vi lever i, og dette gør Tigerens Rede til et unikt sted og understreger samtidig dets betydning i både nutid og fremtid. Skal kloden overleve, er det nødvendigt at kigge efter flere typer af løsninger end de jegmæssige som politik, teknologi og økonomi. Her tilbyder spiritualiteten ny inspiration og nye løsninger, hvis man forstår at lytte til den dimension.
Anne Sophie Jørgensen
Anne Sophie Jørgensen tilbyder undervisning og vejledning, som hjælper mennesker i deres individuelle livsprocesser. Gennem sin undervisning og sit forfatterskab inspirerer hun til samfundsfornyelse, hvor mennekser med selvansvarlighed kan leve på en mere ligeværdig og respektfuld måde, både i forhold til vores medmennesker og til naturen omkring os. Anne Sophie Jørgensen afholder undervisning fordelt over hele året og deltager derudover ved særlige lejligheder i arrangementer og bogreceptioner rundt omkring i landet.
Læs mere på Anne Sophie Jørgensens hjemmeside .
Jukas Killemose
Jukas Killemose er assistent på Anne Sophies undervisning og varetager også undervisning på egen hånd. Det meste af hans undervisning foregår i det oprindelige meditationsrum på Tigerens Rede, hvorfra han også tilbyder online meditation og healing. Han afholder desuden workshops i København, kurser i Norge og giver individuel vejledning. Siden 2005 har Jukas dannet par med Anne Sophie Jørgensen, og de to blev viet i 2018. På Jukas Killemoses hjemmeside kan du læse mere om hans praksisformer på Tigerens Rede og hans betydning for centret.
Tantraundervisning på Tigerens Rede
Tantra er et kerneelement i undervisningen på Tigerens Rede. Tantraen blev introduceret af Anne Sophie Jørgensen i begyndelsen af det nye årtusinde, og i de første mange år varetog hun undervisningen i tantra. I 2018 overtog Jens Grøndahl undervisningen i tantra på Tigerens Rede, og i dag bliver tantraundervisningen på Tigerens Rede primært varetaget af følgende fire af Anne Sophies elever.
Læs mere om tantra på Tigerens Rede .
Jens Grøndahl og Karen Grøndahl
Jens og Karen har i længere tid holdt kurser på Tigerens Rede baseret på deres erfaring med kollektive temaer fra Anne Sophies undervisning samt deres erfaringer med at udfolde tantra ind i deres samliv.
Astrid Lindvig og Thomas Lindvig
Astrid og Thomas er forfattere til bogen PowerTantra – vejen til forening (Tigertryk 2011). Bogen beskriver deres erfaring med tantra igennem et mangeårigt ægteskab. De underviser ud fra disse erfaringer og ud fra deres inspiration og erfaringer fra undervisningen hos Anne Sophie Jørgensen.
Ungecamp
På Ungecampen mødes unge i alderen 18-35 år omkring meditation og selvudvikling. Kurset kombinerer meditation og fordybelse med ekspressive øvelser. Kurset varetages af Manja Flammild og Ditte Hoffmann Frydendal.
Læs mere om Ungecamp på Tigerens Rede .
Familiesommerdage
Familiesommerdage er et årligt kursus for familier med børn, der ønsker et familieliv spiritualitet og ligeværd. Det varetages af Dorte Mathiasen, Louise Søndergaard og Kirsten Bruhn, der alle har stor erfaring med at arbejde med børn via deres arbejde som henholdsvis pædagog, psykolog og lærer.
Under Familiesommerdage camperer familierne på området omkring centret, og dagsprogrammet foregår både inde i Tigerens Redes lokaler og udenfor i den store urtehave. Dagen består af oplæg for de voksne og forskellige aktiviteter for både børn og voksne samt stunder med fordybelse.
Stilhedsretræte
Der afholdes stilhedsretræte på Tigerens Rede to til tre gange årligt. Retræterne handler om stilhed, fordybelse og meditation, og dagene består af meditativ spejling, egenpraksis, kropsøvelser samt kontakt til naturen og det æteriske. Underviserne er: Jukas Killemose, Martin Holmgaard Laursen og Cornelia Kronstrand. Find meditations- og retrætecentret på Krak .
Læs om de vigtige emner på Tigerens Rede
Helt siden åbningen i 1988 har Tigerens Rede været centrum for undervisning og fælles læring i et hav af emner. Derfor er der gennem årene blevet udviklet en sand skattekiste af viden om de mange emner herunder spiritualitet i hverdagen, tantra, energisystemet, meditation, naturen og meget mere. Du har nu mulighed for at gå på opdagelse i mange af de emner, der har størst betydning for undervisningen på Tigerens Rede. Alle blogindlæg er skrevet af eleverne på undervisningscentret og er baseret på Anne Sophie Jørgensens undervisning samt forfatterskab. Læs mere om de spændende emner på Tigerens Redes blog på WordPress .
Centralt i denne skattekiste af viden, der udspringer fra Tigerens Rede, er den nye spirituelle linje, der er blevet opkaldt DugDråbeVejen. Du kan læse mere om linjen på Tigerens Redes blog eller på den nye hjemmeside DugDråbeVejen.dk . Du kan også dykke ned i billedserier med inspiration og viden om de centrale emner ved at følge Tigerens Rede på Pinterest og Flickr .
Find andre virksomheder inden for kategorien “Uddannelse og undervisning” her på Advertise .