By Mira – Permanent makeup
Vores fokus i klinikken er, at du som kunde både før, under og efter behandlingen føler dig tryg og godt tilpas, samt går fra klinikken, tilfreds med resultatet. Jeg ser vigtigheden i, at forskønne dit ansigts naturlige træk fremfor at ændre det og lytter meget til de ønsker du, som kunde har. Vi vil altid vejlede og guide dig, så vi i fællesskab finder frem til det, der får det smukkeste frem i lige netop dit ansigt.
Måske har du set gammelt permanent makeup , som har skiftet farve til rødligt, blåligt eller stærkt gråt. Dette skyldes rest af jern-oxid som er det sidste i pigmentet huden kan frastøde. Det er vigtigt at vælge en behandler der bruger gode, stabile pigmenter, hvor du ikke risikerer at farven over tid ændrer sig. Med LaBinas pigmenter behøver du ikke bekymre dig. Pigmenterne som benyttes er nemlig allergivenlige (Parabenefri), fri for sprit (brænder derfor ikke din hud indefra) og indeholder ingen jern-oxider (som efterlader kraftig rød-, blå-, eller grønlige nuancer). Huden fornyes hele tiden og farven frastødes derfor løbende. Den farve din permanent makeup har med LaBinas pigmenter, vil derfor over tid blive transparent og lys og ikke skifte farve.
Vidste du at din gamle PMU restfarve blandes med den pigment vi bruger, ligesom med våd maling. Det kan derfor være svært at forudse den endelige farve på dit helet bryn, hvis du kommer fra en anden klinik og allerede har permanent makeup. Vi har dog gode resultater med at dække gamle bryn med LaBinas pigmenter.
Vi arbejder i klinikken med en høj hygiejnestandard og benytter altid latexfrie handsker, maske og sterile nåle, som åbnes når behandlingen påbegyndes. Du kan derfor være sikker på, at vi ikke overfører smitte fra tidligere kunder og kan med ro i sindet vælge vores klinik til at udføre din permanent makeup behandling.
Rigtig mange kunder oplever, at det kan være svært at navigere rundt på de mange hjemmesider om permanent makeup. Nogle vil opleve, at de samme typer bryn, læber eller eyeliner kaldes forskellige ting. Det kan derved være svært at få et overblik over hvad man faktisk godt kunne tænke sig. Dette har vi forsøgt at hjælpe dig med. På vores hjemmeside kan du på en simpel og overskuelige måde få mere info om behandlingstyper sammenholdt med vores billeder.