En kælder med tapas, god vin og bobler samt hyggelig musik. En cocktail til at slutte middagen af på i stueetagen med fabelagtig udsigt over åen, og muligvis en lille fest, inden man vender snuden hjem igen.
‘Stechers’ med navn efter tidligere Aarhus-borgmester Einar Stecher Christensen skråt over for Magasin og lige over for Café Ziggy – og tilbyder i to etager alt ovenstående.
“På Stechers handler det for os om at skabe et miljø, hvor dialogen og samværet mellem mennesker er i fokus frem for tjeneren eller madens oprindelse og tillavning. Det handler om at glemme tiden for et øjeblik, at være sammen og nyde hindens nærvær, mens man spiser, hygger og nyder et glas vin,”
Restaurantchef Kasper Vejvad Jørgensen.
“Konceptet er kort og godt tapas, vin og bobler ad libitum i halvanden time, serveret i rustikke omgivelser ud fra præmissen om at være simpel, rustik, og atmosfærefyldt.”
I stueetagen fungerer Stechers som en regulær bar, med hvad man kan forvente af gode cocktails, vine, øl, avec, god stemning, hygge og smil.
Ejerkredsen bag Stechers, består af Kasper Vejvad Jørgensen selv, samt ejergruppen der også står bag Kuhstall, Bernhardts og Bodegaen. Navnet Stechers er valgt ud fra ønsket om at hædre den tidligere Aarhus-borgmester, som under anden verdenskrig gjorde en ekstraordinær indsats for byen.